{"id":198,"date":"2008-05-09T13:17:22","date_gmt":"2008-05-09T13:17:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.nr65.dk\/?page_id=198"},"modified":"2008-05-09T13:17:22","modified_gmt":"2008-05-09T13:17:22","slug":"hvordan-troldeslugten-blev-til","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/nr65.dk\/?page_id=198","title":{"rendered":"Hvordan Troldeslugten blev til"},"content":{"rendered":"

\t\t\t\t
\n<\/strong>– af Jens Frydendal, bogen “Niels Bugges sidste rejse” <\/em>ISBN: 87-91188-17-2<\/strong><\/p>\n

For mange \u00e5r siden boede der en gammel kone ude ad Dollerup til. Det kan have v\u00e6ret i Humlehuset, hvis det var bygget dengang \u2013 ellers m\u00e5 det have v\u00e6ret et andet sted. Gammel var hun i al fald, men ganske godt stillet, eftersom hun havde b\u00e5de sin datter og en ko boende i huset. Det vil sige, koen boede nu i kostalden, der l\u00e5 t\u00e6t op ad stuehuset. Koen leverede b\u00e5de m\u00e6lk, fl\u00f8de, ost, sm\u00f8r, yoghurt og andre gode sager til huset, s\u00e5 moderen og datteren led ingen n\u00f8d. Ofte sagde den gamle kone til sig selv og datteren: \u201dGud v\u00e6re lovet for Mor Muh!\u201d S\u00e5dan kaldte de koen, der jo var et betydningsfuldt medlem af husstanden.
\nEn morgen, da de v\u00e5gnede, var der imidlertid sket en katastrofe. D\u00f8ren til stalden var sl\u00e5et ind, og koen var v\u00e6k. Den gamle blev helt ude af sig selv og viste ikke, hvordan de skulle overleve uden deres gode ko. Datteren var imidlertid hverken r\u00e5dvild eller pivet. Hun ville straks g\u00e5 ud og lede efter koen. Dens fodspor p\u00e5 vejen pegede mod heden, s\u00e5 i den retning ville hun s\u00f8ge. Hun fik en god madpakke med og travede raskt af sted gennem lyngen.
\nVed middagstid satte hun sig p\u00e5 en gravh\u00f8j og spiste sin madpakke. Derefter stod hun op p\u00e5 h\u00f8jen og r\u00e5bte, s\u00e5 h\u00f8jt hun kunne ud over heden:
\n\u201dSvar Mor Muh, hvis du lever endnu!\u201d
\nLangt borte h\u00f8rte hun et svagt \u201dMuuh!\u201d
\n\u201dDen er fin!\u201d t\u00e6nkte hun og travede s\u00e5 hurtigt hun kunne ud gennem lyngen med tr\u00e6skoene under armen.
\nHen p\u00e5 eftermiddagen kom hun til en ny gravh\u00f8j. Hun klatrede op p\u00e5 toppen, satte h\u00e6nderne for munden og r\u00e5bte s\u00e5 h\u00f8jt hun kunne:
\n\u201dSvar Mor Muh, hvis du lever endnu!\u201d
\n\u201dMuuh!\u201d blev der svaret. Denne gang noget n\u00e6rmere, og det var godt, for solen sank mod horisonten, og pigen turde ikke blive ude ret meget l\u00e6ngere. N\u00e5r m\u00f8rket faldt p\u00e5 – vidste hun – kom troldt\u00f8jet frem, og s\u00e5 var det ikke godt at v\u00e6re alene lille pige ude p\u00e5 den store hede. S\u00e5 l\u00e6nge solen stod p\u00e5 himlen, var der ingen fare, for trolde t\u00e5ler ikke dagslys. Rammes en trold af solens str\u00e5ler, bliver den straks til en tr\u00e6stub, en stor sten eller s\u00e5dan noget.
\nPigen hastede videre ud over heden, og da hun kom til endnu en gravh\u00f8j, klatrede hun op til toppen, satte h\u00e6nderne for munden og r\u00e5bte s\u00e5 h\u00f8jt hun kunne:
\n\u201dSvar Mor Muh, hvis du lever endnu!\u201d
\n\u201dMUUH!\u201d l\u00f8d det, men denne gang lige under hendes f\u00f8dder.
\n\u201d\u00c5h, nej,\u201d t\u00e6nkte pigen, \u201dh\u00f8jtroldene har taget min ko! Hvordan skal jeg dog f\u00e5 den ud af h\u00f8jen, uden at troldene fanger mig?\u201d
\nHun gik nu en tur rundt om h\u00f8jen. Et sted stak en ende reb ud. Det genkendte hun straks som koens t\u00f8jr. Hun trak til, og straks \u00e5bnede h\u00f8jen sig. Koen kom ud, og h\u00f8jen lukkede sig igen efter den. Nu kan det nok v\u00e6re, det gik hjem efter, alt hvad pigens og koens ben kunne str\u00e6kke ud, for solen var forsvundet under horisonten, og snart ville troldene v\u00e5gne og opdage, at deres stj\u00e5lne ko var stj\u00e5let tilbage.
\nDet varede da heller ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de h\u00f8rte trampende f\u00f8dder bag sig i lyngen. De vendte sig om, og s\u00e5 at det ikke bare var h\u00f8jtrolden, der var efter dem. Nej, det var selveste h\u00f8jtroldens KONE!
\nHun var enorm stor og l\u00f8b s\u00e5 hurtigt, at patterne slog sammen bag hendes ryg! Det fort\u00e6ller i al fald de, der s\u00e5 hende.
\nPigen blev s\u00e5 forskr\u00e6kket, at hun straks stoppede op og hviskede til koen:
\n\u201dN\u00e5, Mor Muh, hvad g\u00f8r vi nu!\u201d
\n\u201dJo,\u201d svarede koen: \u201dtag et h\u00e5r fra min hale og l\u00e6g det tv\u00e6rs over sporet, s\u00e5 skal du se!\u201d
\nPigen tog et h\u00e5r fra koens hale og lagde det tv\u00e6rs over sporet.
\n\u201dHvuuusjh!\u201d sagde det, og straks l\u00e5 der mellem dem og trolden en stor bred \u00e5. Den standsede trolden, for det er en kendt sag, at man er reddet, hvis man kan f\u00e5 vand mellem sig og en forf\u00f8lgende trold. Troldemor stod p\u00e5 den anden \u00e5bred og bandede, s\u00e5 det var stygt at h\u00f8re p\u00e5.
\nPludselig fik hun en god id\u00e9, kunne man se. Hun lagde sig p\u00e5 kn\u00e6 ved \u00e5en og begyndte at drikke \u2013 og hun kunne drikke!
\nFor hver slurk hun tog faldt vandstanden i \u00e5en. Pigen inds\u00e5, at der snart ville v\u00e6re s\u00e5 t\u00f8rt, at trolden kunne g\u00e5r over. Hun vendte sig til koen og hviskede:
\n\u201dN\u00e5, Mor Muh, hvad g\u00f8r vi nu?\u201d
\n\u201dTag et h\u00e5r fra min hale og kast det ud i \u00e5en, s\u00e5 skal du se!\u201d svarede koen.
\nDet gjorde pigen og \u201dWjuuutsj!\u201d sagde det, s\u00e5 stod hele \u00e5en i lys lue. Flammerne stod s\u00e5 h\u00f8jt at troldemor fik svedet sk\u00e6gget, og hun var ond at h\u00f8re p\u00e5, mens hun dansede rundt og r\u00e5bte og skreg.
\nPludselig fik hun imidlertid en id\u00e9, kunne man se. Hun trak op i sk\u00f8rterne og bakkede hen og tissede i \u00e5en, s\u00e5 flammerne gik ud. T\u00e6nk p\u00e5, hun havde drukket al vandet, s\u00e5 der var jo nok at tage af!
\nPigen s\u00e5 straks, at n\u00e5r var flammerne var v\u00e6k, kunne trolden g\u00e5 over.
\n\u201dN\u00e5, Mor Muh, hvad g\u00f8r vi nu?\u201d spurgte hun nerv\u00f8st.
\n\u201dTag et h\u00e5r fra min hale og kast ud i ilden, s\u00e5 skal du se!\u201d svarede koen.
\nDet gjorde pigen, og straks begyndte jorden at ryste og sk\u00e6lve. En m\u00e6gtig kl\u00f8ft \u00e5bnende sig. 14 meter dyb var den og en halv hundrede meter bred. Dengang var siderne helt lodrette, siden er de skredet noget sammen, fordi de fr\u00e6kke kn\u00e6gte kravler p\u00e5 dem, men det er en anden sag. Troldemor turde ikke springe derned. Hun kunne let br\u00e6kke b\u00e5de arme og ben \u2013 og halen med for den sags skyld.
\nHun r\u00e5bte og skreg og bandede, s\u00e5 der var ved at g\u00e5 ild i skovbunden, men pludselig kunne man se, at hun igen fik en id\u00e9. Hun stak n\u00e6sen i jorden og begyndte at grave, s\u00e5 jorden spr\u00f8jtede helt ned til Niels Bugges Kro, mens hendes overkrop langsomt forsvandt ned i hullet. H\u00f8jtrolde graver nemlig lige s\u00e5 godt som muldvarpe, og troldemors plan var at grave under kl\u00f8ften. Det inds\u00e5 pigen og vendte sig endnu en gang mod koen:
\n\u201dN\u00e5, Mor Muh, hvad g\u00f8r vi nu?\u201d
\n\u201dJo, nu tager vi det helt roligt, for om lidt st\u00e5r solen op, og s\u00e5 skal du se!\u201d svarede koen.
\nGanske rigtigt. Et \u00f8jeblik efter kastede solen sine f\u00f8rste str\u00e5ler ind over landet. Troldens ben, der endnu rakte lige i vejret, stivnede straks og blev til et par tr\u00e6stammer.
\nMan kan se dem endnu i skoven ovenfor Troldeslugten.
\nG\u00e5 selv ud og se efter!
\n<\/em>\t\t<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

– af Jens Frydendal, bogen “Niels Bugges sidste rejse” ISBN: 87-91188-17-2 For mange \u00e5r siden boede der en gammel kone ude ad Dollerup til. Det kan have v\u00e6ret i Humlehuset, hvis det var bygget dengang \u2013 ellers m\u00e5 det have … L\u00e6s resten →<\/span><\/a> L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":5,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-198","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/Pe81X-3c","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/nr65.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/198","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/nr65.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/nr65.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nr65.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nr65.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=198"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/nr65.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/198\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/nr65.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=198"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}