Skriften på stenen

Den cache vi havde planlagt blev frigivet i går – men ikke lagt af os.

Der står en mindesten på Ellemosevej – Skriften på stenen #1

16:10 #851

Opgaven blev løst hjemmefra – utallige er de gange vi er kørt forbi mindestenen, mens vi boede i Tranbjerg, og det er ikke mere end 4 uger siden vi var forbi stenen for at kigge på mulighederne for at lægge en cache på stedet ;-)

TFTC

E.N.I.M. de to gamle alene

Teksten er fra bogen “Tranbjerg før og nu”
(ISBN 87-981660-1-8)

Historien bag mindestenen er:
Det var i krigens sidste tid, i foråret 1945. En tysk militærmaskine nødlandede på marken vest for mindestenen, og den nødlandede maskine var naturligvis stærkt bevogtet af de tyske soldater, som havde opslået deres hovedkvarter i Søren Karl Jensens hønsehus i umiddelbar nærhed af gården(Ellemosevej 33).
Som nævnt var det forår. Sidst i marts, og solen havde netop fået magt. De tyske soldater nød et dejlige vejr. Enkelte havde smidt en del af tøjet og hovedkvarteret/hønsehuset var ulideligt varmt. Mens tyskerne således lå og døsede hen, blev de overrumplet af fire danske modstandsfolk, som var kommet til stedet inde fra Århus. Med tyskerne foran sig bevægede danskerne sig hen imod flyvemaskinen – natuligvis med den agt at fjerne maskingeværerne og ammunitionen. Men en af modstandsfolkene var så uheldig at snuble i grøften, og derved gik hans revolver af.
Dette misforstod tyskerne: Vi har overgivet os, og alligevel skyder I!!….og der opstod et veritabelt slagsmål, og ved den efterfølgende virak blev episoden opdaget af de tyskere som holdt vagt ved selve flyet, og de åbnede ild mod gruppen

En tavs demonstration
To af danskerne blev dræbt, mens det lykkedes de de to øvrige at komme væk. Kun en af tyskerne blev sået, og han blev i hast bragt op til dr. Helge Laursen, som imidlertid “beklagende” afviste tyskeren, da han “desværre ikke kunne klare et så alvorligt problem”!!! Og i stedet blev tyskerne nødt til at sende ham med Zonen til Århus…
Naturligvis kunne de lokale beboere ikke under krigen rejse en mindesten over de to dræbte danskere, men som en tavs demonstration blev der i løbet af de næste par dage diskret placeret en sten de to steder, hvor modstandsfolkene blev skudt! De to dræbte danskere var Niels Mølgaard Mikkelsen, lærersøn fra Haurum skole, Sahl ved Thorsø, samt Hans Zeuthen Engbjerg, Horsens. Denne episode fandt sted den 24. marts 1945

Mindestenen blev afsløret søndag den 16. september 1945 og er udført af stenhugger Skjødt Viby

Teksten er direkte afskrift
Vi har et lidt specielt forholdt til stenen dels kørte vi dagligt forbi stenen mens vi boede i Tranbjerg, dels var E.’s søster nabo til en tidligere modstandsmand, som vi flere gange så lægge blomster ved stenene i RAF farver i maj.

Indrømmet – vores cache var endnu ikke blevet til noget fordi det ikke var muligt at lave den som traditionel, tænkte slet ikke i milti baner

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *