Det hænder jo at vi på vores ture rundt i det ganske danske land, næsten falder over naturens gratis gaver, i form af bær og frugter og for ikke så længe siden var vi på ‘æbleskud’ på en rasteplads, de sidste af disse æbler blev i dag omsat til æbleflæsk
jeg ved at andre bloggere har diskuteret hvordan man laver æbleflæsk! Her i huset gøres det som følger æblerne skæres i både og frigøres for kærnehus, stilk og blomst og skylles, bacon sprødsteges og lægges på fedtsugende papir (for at bevare sprødheden) de skårne æbler hældes i det varme stegefedt på panden og steges/koges 5-6 min. herefter tilsættes sukker efter smag og æblerne simre gerne under låg yderligere 5-7 min. (til de har den konsistens man bedst selv kan lide). serveres med groft brød med smør.
Velbekomme ;-)