Islands ferie – Vi slutter at med en “eksplosion”

Sidste dag i Island, der skal pakkes og afleveres autocamper men inden vi slutter besøger vi  Strokkur

Herfra er det bare hjemad, aflevere autocamper kl: 13:00 med flyveren kl. 17:00 fra Keflavík til København ankomst kl. 22:10 DSB fra København kl. 0:39 til Skanderborg ankomst og afhentning af knægten kl. 04:15 og kl. 9 tager vi lige 1½ time på øjet ;-)

Og jo vi fandt også geocacher, og det generelle indtryk af Islandske cacher – de trænger til vedligehold :-)

Udgivet i Ferie, Island | Skriv en kommentar

Islands ferie – geotermisk bad!

Det geotermiske bad, som vi ikke ville betale 630.- danske kroner for ved Mývatn Nature Baths, fandt vi Guðrúnarlaug hot spring, som er ganske gratis ;-)

Vi gør opmærksom på skræmmende billede

Autor: Ukendt

Efter små 10  minutter i vandet, var det videre med 2½ times kørsel til Þingvellir,

Viser meget godt gennemsnits vejret denne uge

Super spændende sted  – men uden mulighed for, at tage det ikoniske foto hvor man rører ved den eurasiske og nordamerikanske tektoniske plade, men det kunne klares et andet sted, 600 meter fra hvor vi camperede.

Trods det lidt bekymrede udtryk klarer fruen ganske fint at røre både den eurasiske og nordamerikanske plade

Og med den kraftpræstation fra fruen i at forsøge, at holde de to verdens dele sammen, sluttede dagen.

Udgivet i Ferie, Island | Skriv en kommentar

Islands ferie – Mývatn og omegn

Det er ikke alt vi gerne vil se vi har tid til at se, men 10 minutter øst for campingpladsen ligger Mývatn geothermal area, hvor der blandt andet ligger et kraftværk, på grund af tid, fravælger vi turen op på Hverfjall.

Her fra går turen mod Goðafoss, en rigtig turist fælde øøh destination, desværre bliver vi fanget af et vejarbejde hvilket betyder at ikke mindre end 3 busser indhenter os, så der er rigtigt mange mennesker ved vandfaldet

Med en god vidvinkel så kan man gøre turisterne så små at de næsten ikke kan ses

Lille regnspove

Fra Goðafoss går turen videre Akureyri hvor vi efter en tur ned omkring havnen

vælger at besøge Bautinn, hvor vi får pasta carabonara, uhm den var go’! Nu tænker man måske hvorfor ikke lokal mad. hovedparten af lokalmad på Island er fisk og for undertegnede gælder det stadig; jeg har en aftale med fiskene om at de bliver nede i vandet og jeg lader være med at spise dem!

og efter frokost lidt mere sight seeing

Akureyri kirke

Street art(tist)

Efter et par timer som byturister (det er vi ikke ret gode til) er der 2½ times kørsel til dagens sidste stop det vil sige, der var egentlig 3½ time til det planlagte stop men vi synes vi er rystet rigeligt på de ikke helt jævne islandske veje og det er trods alt 10 timer siden vi forlod campingpladsen, så vi finder Hvammstangi tjaldsvæði, en lidt usædvanlig campingplads klods op ad en kirke med kirkegård, hvor det åbenbart kniber lidt med vedligeholdelsen af gærdet omkring kirkegården, da det flere stedet er holdt sammen med tovværk, og lågerne ikke virker

Alternativ adgangsvej til kirken

og alligevel er hvert fald kirkegården formentlig stadig i brug, da vi så gravminder så sent som 2020

Og endelig en dag hvor der var mulighed for lidt lange eksponeringer med sol og bølger, så vi gik til vandet Fruen misforstod et eller andet med hvornår solen skulle gå ned, så vi endte med at sidde på en “bænk” ved vandet og vente på at solen skulle gå ned, da tidspunktet endelig nærmede sig kunne undertegnede konstaterer; “Øhh – filtrene ligger i autocamperen” så det blev ikke til noget med lange eksponeringer.

Og morgengryet var selvfølgelig – – – overskyet!

Udgivet i Ferie, Island | Skriv en kommentar

Islands ferie – Hvalsafari!!

Camping 66.12 north holder vi med snuden direkte ned mod vandet (altså mod nord) da vi er så højt mod nord vil det sige vi kan se både  solNED(23:25) og solOP(03:00) (som om).

kl. 03:08 – solopgang min bare

Næste stop Grønland

Kl. 07:30 er vi klar og kører mod Húsavík, hvor vi skal ud at sejle 3 timer med Garðar. For nu skal vi se HVALER! kl. 10:00 sejler vi ud på Skjálfandi hvor vi i 2 timer ikke ser meget andet end lunder og terner  og så lige blåstet fra en pukkelhval, indtil lige pludselig dukker der 8-10 hvaler op

Undertegnede har sq aldrig taget så mange billeder på så kort tid, så turen er i den grad reddet. Efter “frokost” i Husavik bliver vores lille hjem hjemmefra sendt i retning af Mývatn, hvor vi havner på Camping Myvatn, som indtil nu er den mest “ordnung must sein” plads vi har besøgt ikke i en negativ betydning, men mange skilte med her må du ikke dit eller dat, men med det også rene og pæne toiletter og badeforhold.

Og så havde sørme også sådan en.

Det er i øvrigt ret spøjst at tage brusebad i geotermisk varmt vand, det lugter af prut og sørger for at deodoranten giver op efter et par timer ;-)

Udgivet i Ferie, Island | Skriv en kommentar