Liselotte – arh, det er vist for familiært. Over på Slagt en hellig ko var der forleden et indlæg om trangen til/behovet for, at kunne se langt, hvilket jeg kom til at tænke på i dag, efter at havde være lidt oppe af vejen for at kigget på det træ som en fulderik har kørt ned. Så gik jeg lige ud på marken.
Jo vi kan se langt – og vi vil ikke bytte, det kan da godt være at det lugter mindre af lagkage 4-5 uger om året, og det kan da godt være at der er 1½ km til den nærmeste lygtepæl, men bytte NIX, vi har boet i et rækkehus hvor vi kunne høre når naboen spiste kiks
