Norges ferie dag 3 – Hvad byder man uventede gæster?

Vejret på Haugenes hvor vi residere er desværre ikke det bedste, regn afbrudt af styrtregn med enkelte hurtige kig til solen. Vi besluttede os for at vente til over middag inden vi drog ud på ekspedition i det “lokale”, hvor vi endte i Flekkefjord, Vi havde undervejs været forbi Bakke bru (Nej jeg glemte kameraet i bilen), ved broen ligger der en cache som vi ikke kunne finde, så vi lagde vejen forbi Bakke Kirke (nej heller ingen billeder), tilgengæld fandt vi cachen. Fra Bakke gik turen så til Flekkefjord hvor vi gjorde et par forkølede forsøg på at finde nogle cacher inden vi endte på en parkeringsplads i centrum, men urban caching bliver aldrig vores kop te så, det blev 2 forsøg med 50% succes på en legeplads med udsigt ;-)

Legeplads med udsigt

Så begynde det sørme at regne IGEN! Så vi lagde hurtigt vejen forbi Tollboden bakeri (Det kan anbefales), Vi kunne også konstatere at byen er stolte af deres OL guldvinder Eirik Verås Larsen, som udover at have fået en bro i byen opkaldt efter sig også af byen borgere har fået en skulptur.

Eirik Verås Larsen

Det tror jeg skutte var sket i en dansk by af tilsvarende størrelse.

Tiden og vejret sendte os hjemad, på vejen op til huset ser vi lige et rådyr passere stien og et andet ligger inde i buskadset, fruen formelig spæner ud af bilen for at komme ned for at se dyret, som naturligvis tager flugten.

Fruen jagter råvildt

Efter aftensmaden er det tid til den obligatoriske aften travetur, da vi kommer ud finder vi gæster i haven

Hvad byder man uventede gæster

Vi går hurtigt op gennem hytteområdet for at se om vi kan finde ud af hvor de kommer fra, men finder ingen indhegning

Flygtet “fange” nr 0486

Vi ved at der ligger en kreaturbonde 3 km nede af vejen, som vi vælger at køre ned til – – Ingen hjemme, nabo huset  – –  ingen hjemme – – – nabo nabo huset som trods alt har et par heste, joo kanskje, det er naboens, han ringer til naboen; “mangler du kanskje 3 rødbrune kyr der vandrer rundt på Haugenes?”, Det gør han så ikke –  Nå men vi overlader sagen til ham, og kører hjem og kan konstatere at der en lille ½ timestid senere kommer en traktor med en kreaturvogn, så regner med at sagen er løst ;-)

 

Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Norge. Bogmærk permalinket.

1 Response to Norges ferie dag 3 – Hvad byder man uventede gæster?

  1. Pingback: Norges ferie – Tørvejr TAK!! | nr65dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *