NU var vi ikke lige frem hurtigt ude af boksen søndag, men vi fik dog sat kursen mod Vík í Mýrdal, nok især på grund af en kirke som har en høj fotostatus (mere om det senere). Det er en “nem” lille tur på 140 km, desværre er 140 km ad hovedvej 1 på Island ikke nødvendig spændende, altså landskabet er ganske flot – men det bliver hurtigt ensformigt og man får lidt en fornemmelse af ikke rigtigt at komme nogen vegne. Da der så skete noget med landskabet kom vi “lige forbi” denne fine lille kirke Ásólfsskálakirkja.
Lidt fra kirken ligger en natursti, som vi prøvede lidt af
Opstigningen af naturstien blev standset brat af et manglende trin på en stige, hvilket gjorde at fruen ikke kunne komme op (noget men nogle stive gamle knæ), så vi gik ned ;-)
Ikke langt fra Árjánurfoss ligger Skógafoss
Et absurd overrendt sted – så vi (jeg) opgav, naturligvis ville jeg gerne have haft bedre billeder end dette, men med en millionmuliard turister i biler, autocampere, busser, cykler og hvad ved jeg, så alene at skulle vente på et sted at parkere ville tære for meget på min tålmodighed, så vi fortsætter til Vík i Mýrdal og den “berømte” kirke i Vík i Mýrdal, jeg tror at berømmelsen ligger i at kirken ligger på en bakketop med udsigt over byen, og bus efter bus kommer sætter en flok turister af, som så render rundt om den i øvrigt lukkede kirke, kigger ned på byen og siger Nøjjjj! – hopper tilbage i bussen for at køre videre til næste what ever. Billeder af kirken – gerne, men helst uden turister ikk’?? – Så vi futtede ned i byen provianterede og satte herefter kursen mod Dam dam da dammmm – – Yoda hulen
Herfra valgte vi heldigvis at returnere til Vík i Mýrdal og campingpladsen som i takt med at vi spiste aftens mad fyldtes mere og mere og til randen, mens vi gik aftentur rundt i den historiske bydel med huse tilbage fra 1880 hvor de første fiskere slog sig ned i området.